Er Adblocker-blok en farbar vej?

btBT og Berlingske har puttet et lille script på deres side, der kan se, om du anvender Adblocker til at fjerne bannerreklamer. Hvis du gør, så må du ikke bruge bt.dk eller berlingske.dk, næh nej.

Umiddelbart er det jo en forståelig reaktion fra et annoncedrevet, og absolut hårdt presset, mediehus. Og det er ganske i Berlingskes ret at håndhæve visse vilkår for brug af deres nyhedsservice.

Men er det smart? Jeg tror det ikke. Det er vel nemmere, at vælge berlingske.dk og bt.dk fra, end at leve med spam-agtige bannere på andre sites. Desuden kan blokeringen nemt omgås med Yesscript, hvor man blokere for BT’s blok af blokkeren. Og sådan kan våbenkapløbet optrappes. Det eneste Berlingske opnår, er et fald i trafik til skade for annoncepriserne.

Jeg tror det er en stakket frist for medier, der med en anklagende pegefinger skal gøre opmærksom på, at reklamerne skam er der for min egen skyld. De kan jo alligevel ikke tvinge mig til at klikke på dem.

Til gengæld lykkes det til fulde for Berlingske at reklamere for produktet Adblocker Plus, som nu ganske givet bliver installeret på adskillelige browsere landet over, efter at Markedsføring bragte historien om adblocker-blokaden på bt.dk og berlingske.dk.

Jeg holdt for nylig et foredrag, hvor jeg spåede bannerreklamens snarlige død. Jeg tror, vi er taget et skridt nærmere. Nye forretningsmodeller skal til. Jeg kan ikke give opskriften, men det er helt tydeligt, at god gammeldaws display-reklame har det meget, meget hårdt på nettet, simpelthen fordi de meget nemt kan vælges fra.

3 Responses to “Er Adblocker-blok en farbar vej?”


  1. 1 Jacob Rasmussen

    Ja, jeg tror faktisk, at det er det rette respons for et medie som Berlingske at blokere for brugere, der bruger aid-online eller andre ad-blockere. For det første vil kun et fåtal af brugerne nogensinde gå ind og installere ad-blockere i deres browser – ikke nu og ikke om 5 år.

    For det andet vil endnu færre begynde at pille ved de mere tekniske/avancerede indstillinger som yesscript eller noscript – specielt ikke, hvis de skal sætte indstilinger ift. de enkelte sites eller sider, de besøger.

    Det har været anført i debatter på f.eks. http://www.computerworld.dk/art/51815/aidonline-samarbejdet-smuldrer?threadid=16014&a=block&i=160#postauthor49158 at man altid kan imødegå de tekniske foranstaltninger, som content providers sætter op. Man skal dog være meget ihærdig og/eller en meget principfast og stædig nørd, hvis man ugentligt skal ind og opruste sin browser blot for at undgå at se nogle bannerreklamer. Og selv om den slags mennesker dominerer debatterne på Computerworld, så fylder de meget lidt i besøgsstatistikkerne på de fleste andre annoncefinansierede sites.

    Derfor tror jeg faktisk at ganske enkle modforholdsregler er nok til at imødegå initiativer som Aid Online.

    Og lad mig så også komme med den forudsigelse, at bannerannoncer om 10 lever præcist så godt som eller bedre end i dag – men forhåbentlig udnytter vi mediet lidt mere kreativt end tilfældet er nu.

  2. 2 Klaus Silberbauer

    Hej Jacob

    Tak for din gode kommentar.

    Hvis du har ret i, at kun et ubetydeligt fåtal roder med Adblocker eller lign., så er problemet jo til at overskue for onlinemedierne, og så er det måske overkill fra Berlingskes side overhovedet at ruste op. Aid Online kræver jo også browserplugins. Men som sagt: jeg kan sagtens forstå dem. Jeg ville selv blive tosset, hvis Aid Online eller lign. angreb det økonomiske grundlag for min service.

    Stadigvæk minder det mig om musikbranchens reaktion på P2P-bølgen, hvor man i stedet for at søge anderledes markeder i lang tid blev voldsomt defensive. Jeg er overbevist om, at hele mediebranchen bliver nødt til at gå nye veje for at imødegå den fremtid, der allerede er her: At vi kan fravælge reklamer.

    Det er med det nye “Nej tak”-skilt blevet meget nemt og effektivt at stoppe print-reklamer. Spam-reglerne skærpes online som offline, ikke mindst i USA. Dagblade, hvor læseren af gode grunde ikke kan fravælge annoncer, lider en stille død. Timeshifting med TiVO og lign. dingenoter har i USA kostet broadcasters mange annoncepenge, og det ser ud til, at der vil ske det samme i Danmark. Jeg synes der tegner sig et mønster.

    Medgivet: Specialmagasinerne klarer sig bedre (i hvert fald før krisen), og noget tyder på, at målrettet indhold af tilpas høj kvalitet kan bære selv mange reklamer – så længe de ikke kan vælges fra, altså. Tekstannoncerne på Google er også et format, der tilsyneladende har en anderledes levedygtighed – ikke mindst pga. målretning og relevans. Men jeg tror de skal genopfindes gang på gang, efterhånden som bannerblindhed sætter ind.

    10 år er meget lang tid på nettet. Jeg tror faktisk ikke, at websitet, som vi kender dem, findes om ti år. Og dermed vil bannerne ikke rigtig have et sted at “bo”. De er et levn fra print-dagenes annoncer og kræver en temmelig kontrolleret kontekst.

    Markedsføring som sådan vil selvfølgelig ikke dø, men budskabet vil i langt højere grad blive bygget ind i indholdet, som vi ser med product placement på film og tv nu. Jeg tror, at gap’et mellem produkt og reklame bliver udvisket, at underholdning og reklame går i symbiose og at vi kommer til at se nogle helt nye former for sponsorater. Ikke nødvendigvis til gode for forbrugeren som kan få sværere ved at skelne mellem indhold og reklame, men ikke desto mindre.

    Men vi får se, gør vi.

  3. 3 Klaus Silberbauer

    Faldt lige over Lisbeth Knudsens kommentar:

    Vi ønsker at have kontrol over vores sider. Og så må folk jo selv vælge, om de vil have det indhold, som vi sender

    Jeg forstår frustrationen, men ordvalget lyder lidt broadcast-agtigt i mine ører. Hvis Knudsen betragter et website som en sendeflade, så har Berlingske større problemer, end som så.

    Jeg er bange for, at Lisbeth Knudsen ikke helt forstår, hvad webben er. At side-begrebet er en underlig størrelse, og at man per definition ikke har kontrol over hverken side eller indhold på webben. Hvad AidOnline-sagen jo viser med al tydelighed.

    Den eneste måde at have 100 % kontrol er ikke at lægge ting på en server på den offentlige side af firewallen.

    Måske næste skridt er, at mediehusene gør som NY Times og producerer egne, proprietære browsere eller Air-applikationer, som giver dem kontrol over bannere, læselighed mv? Hvis indholdet er godt nok kan det måske virke – men mediet vil have svært ved at nyde godt at netværkseffekten på www.

Leave a Reply